Hofteledsdysplasi

Hofteledsdysplasi er en lidelse der giver instabilitet i hofteleddet hos hunden. Sygdommen er arvelig, men man ved også at miljø spiller meget ind på udviklingen af hofteledsdysplasi.

Under normale omstændigheder er lårhovedet en flot kugle, der passer perfekt i ledskålen/hofteskålen i bækkenet, så der er en god tæt forbindelse. Men hvis hunden lider af hofteledsdysplasi passer de to dele ikke som de skal grundet deformiteter. Dette giver løshed og dermed instabilitet i leddet.

Udviklingen af hofteledsdysplasi er kompleks og skyldes som skrevet flere faktorer, man ved dog at hundens størrelse og race, væksthastigheden, foderets sammensætning, træningsintensitet og -varighed spiller ind og dermed skyldes hofteledsdysplasi både genetik og miljø.

Hvad er symptomerne på hofteledsdysplasi?

Hos unge hunde:

  • Modvillighed overfor at at springe eller gå op ad trapper
  •  “Harehop” med bagbenene under løb, dvs. bagbenene føres frem
    ved siden af hinanden i stedet for med det ene forrest
  • Nedsat udholdenhed ved løb
  • Pludselig opstået halthed på et eller begge bagben
  • Hunden sætter sig ofte

Hos ældre hunde:

  • Halthed på et eller begge bagben, som opstår gradvist
  • Besvær med at rejse sig fra sit eller dæk
  • Stiv gang på bagben
  • Modvillighed overfor at  gå op ad trapper
  • Muskelsvind af lårmuskulatur og bagpartsmuskulatur: hunden får et smalt udseende bagtil
  • Da vægten lægges frem på forbenene, bliver forkroppens muskulatur mere udviklet

Gradinddeling af hofteledsdysplasi

  • HD A – Intet tegn på HD: Hofteskål og lårbenshoved passer sammen.
  • HD B – Overgangsform/grænseform: Kun små uregelmæssigheder.
  • HD C – Let HD: Skål og lårbenshoved passer ikke sammen. Skålens overflade kan være af-fladet.
  • HD D – Middelsvær HD: Der ses gigtforandringer og nedbrydninger.
  • HD E – Svær HD: Lårbenshovedets form er stærkt forandret og skålen er flad. Hele leddet har nedbrydninger og gigtforandringer.

Diagnosen stilles af dyrlægen udfra en røntgen undersøgelse. Dansk Kennel Klub vurderer billederne hvis der er tale om en avlshund der skal avlsgodkendes, men ellers vil dyrlægen vurdere din hunds billeder og informere dig om hvilke forholdsregler du bør tage.

Hofteledsdysplasi, Normale hofter

Normale hofter hos en labrador.

Hofteledsdysplasi

Hofteledsdysplasi hos en labrador

Hvad kan hundemassage gøre for din hund?

Din hund vil kompensere og aflaste hvis den lider af hofteledsdysplasi, så den kommer til at belaste det/de dårlige led så lidt som muligt. Det er uhensigtsmæssigt og kan lede til følgeskader. Hundemassage kan hjælpe med at løsne musklerne op og begrænse disse følgeskader.

Som nævnt ovenfor vil en hunde med denne lidelse få et karakteristisk udseende, kropsmæssigt. Vi ser et svind i muskulaturen på bagparten og øgning af muskulaturen på forparten. Dette begrænser bevægeligheden både på forparten og bagparten. Massage kan løsne begge op og lade hunden bruge sin krop mere hensigtsmæssigt. Derudover kan et skræddersyet træningsprogram være oplagt til din hund. Vigtigt i forhold til hofteledsdysplasi er muskelopbygning på bagparten, så muskulaturen kan bidrage til stabilitet i hofteleddet.

Kosttilskud til hunde med hofteledsdysplasi

Kosttilskud i form af glykosamin, MSM og chondroitin har vist meget positiv effekt på hunde med ledproblemer. Mange vælger foder med glykosamin og det kan også gavne mange hunde, men jeg vælger personligt et kosttilskud af meget høj kvalitet, som kombinerer alle tre virksomme stoffer. Du kan læse mere om Svensk Djurapotek Athlet i vores webshop som du finder ved at klikke på “Shop til din hund”.

muskelatrofi bagpart hofteledsdysplasi

Schæfer med hofteledsdysplasi, hvor det er tydeligt at der er muskelatrofi (muskelsvind) på bagparten.

Trænger din hund til at blive løsnet op?

Book en tid